DEGANI

Familien Degani har drevet vingård i det smukke Valpolicella-distrikt med fokus på kvalitet siden 1900.

Valpolicella er det overordnede navn givet til fire små dale, dannet i oldtiden, da gletschere i Lessinia bjergene smeltede og store vandmasser søgte nedad. Kombinationen af frisk bjergluft og milde briser fra Gardasøen skaber et vidunderligt og naturligt mikroklima og ideelle forhold for vindyrkningen. Området er de senere årtier blevet kendt for deres passito vine – vine fremstillet på tørrede druer.